Neodymmagneter anses for stærke, fordi de modstår demagnetisering og har en højmætningsmagnetisering. Mætningsmagnetiseringen er relateret til den magnetiske energi, et materiale kan lagre, så det er en indikator for den fysiske trækstyrke, magneten kan opnå.
En neodymmagnet er faktisk en legering af neodym, jern og bor, der danner en krystallinsk struktur med formlen Nd2Fe14B. Ferromagnetiske materialer som neodymmagneter er sammensat af mikroskopiske områder kaldet magnetiske domæner, der justerer i samme retning, når de udsættes for et eksternt magnetfelt. Når næsten alle domæner er opstillet, er materialet ved dets mætningsmagnetisering. På dette mætningspunkt har en neodymmagnet et stærkere magnetfelt end andre magneter.
Symmetrien af atomerne i den tetragonale Nd2Fe14B krystallinske struktur forårsager det, der kaldes høj uniaxial magnetokrystallinsk anisotropi. Dette betyder, at krystallerne har en akse, der ikke kræver så meget energi at magnetisere, så hvis krystallerne udsættes for et kraftigt magnetfelt, vil de alle pege i samme retning langs deres "nemme" magnetiseringsakse. Når en krystal har en let magnetiseringsakse, øges koerciviteten eller modstanden til demagnetisering af materialet, fordi der kræves mere energi for at ændre magnetiseringsretningen.